Eagleox Drift
Vilkår for Eagleox Drift
1. Parterne
Vilkårene gælder for aftaler om Eagleox Drift mellem Eagleox Technologies ApS, CVR 40310371, Platanvej 32, 3600 Frederikssund ("vi") og kunden ("I"). Vilkårene gælder kun for erhvervskunder.
2. Ydelsen
Alle pakker indeholder hosting, domæne, SSL-certifikat, opdateringer, daglig backup, overvågning, grundlæggende GDPR (cookiebanner, privatlivspolitik, fortegnelse og databehandleraftaler for hjemmesiden) og opsætning af løngennemsigtighed via vores værktøj. Pakkerne adskiller sig kun ved antallet af inkluderede timer og statusmøder, som beskrevet på prissiden.
3. Timer
- Inkluderede timer gælder pr. aftaleår og nulstilles ved fornyelse. Op til 10% af årets timer kan overføres én gang til det følgende år.
- Drift og vedligeholdelse bruger ikke af de inkluderede timer. Opdateringer af løngennemsigtighed, når reglerne ændrer sig, bruger timer.
- Tid registreres i blokke af 15 minutter, og I får et overblik over brugte timer hver måned.
- Timer ud over pakken faktureres med 750 kr. ekskl. moms pr. time. Vi giver besked, før en opgave bruger timer ud over pakken.
4. Tilvalg og nye hjemmesider
Tilvalg (tilgængelighed og integrationer) aftales separat og løber med samme binding og opsigelse som pakken. En ny hjemmeside, rettelser fra en tilgængelighedsscanning og nye integrationer laves til en fast pris, der aftales skriftligt, før vi går i gang.
5. Pris og betaling
- Alle priser er ekskl. moms.
- Den faste månedspris faktureres månedsvis forud. Ekstra timer faktureres månedsvis bagud.
- Betalingsfristen er 8 dage. Ved for sen betaling kan vi opkræve rente efter renteloven og efter skriftligt varsel sætte ydelsen på pause.
- Vi kan regulere priserne én gang om året med 3 måneders skriftligt varsel.
6. Løbetid og opsigelse
Aftalen løber i 12 måneder fra start. Derefter fortsætter den, indtil den opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Ved opsigelse udleverer vi jeres hjemmeside, data og adgange inden 30 dage efter ophør, så I kan flytte til en anden leverandør.
7. Jeres ansvar
- I er ansvarlige for indholdet på jeres hjemmeside, og for at I har rettighederne til tekster, billeder og logoer.
- I sørger for, at de oplysninger, I giver os (fx til løngennemsigtighed), er korrekte.
8. Ejerskab
Når en faktura er betalt, ejer I hjemmesiden, indholdet og domænet. Domænet registreres i jeres navn. Vi beholder retten til vores egne værktøjer og skabeloner, men I må frit bruge det, vi har lavet til jer.
9. Compliance er hjælp, ikke juridisk rådgivning
GDPR-opsætning, tilgængelighed og vores værktøj til løngennemsigtighed hjælper jer med at opfylde de grundlæggende krav. Det er ikke juridisk rådgivning, og I er selv ansvarlige for, at jeres virksomhed overholder reglerne.
10. Ansvar
Vi er kun ansvarlige for direkte tab, der skyldes fejl fra vores side. Vores samlede ansvar er begrænset til det beløb, I har betalt for ydelsen de seneste 12 måneder. Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab som driftstab, tabt fortjeneste eller tabte data, og heller ikke for nedetid hos tredjeparter som hosting- eller betalingsudbydere.
11. Persondata
Når vi behandler personoplysninger på jeres vegne, sker det efter en separat databehandleraftale. Læs mere i vores privatlivspolitik.
12. Force majeure
Ingen af parterne er ansvarlige for forhold uden for deres kontrol, fx strømsvigt, større nedbrud hos underleverandører, cyberangreb, krig eller naturkatastrofer.
13. Lovvalg og tvister
Aftalen følger dansk ret. Uenigheder forsøges løst ved forhandling. Lykkes det ikke, afgøres sagen ved Retten i Hillerød.
